Medina slog rekord!

Den årlige Tivoli tur med arbejdet, plejer at smide nogle gode minder fra sig. Og det var også en rigtig god fredag vi var i Tivoli netop i år.
Medina stod på plakaten, og hun er sku en kvinde der forstår sig på sit publikum. Hvad angår fed fredag i Tivoli Friheden, så går kunstneren på kl 20, hvilket jeg synes er et rigtig godt tidspunkt. Det er ikke for tidligt, heller ikke for sent. Det passer efter min mening perfekt.

Da vi gik rundt i grupper, bestående af tre til fire kollegaer måske mere, tænkte vi at nu var klokken næste 20 men vi skulle da lige have en kold fadøl til koncerten. Vi gik hen og bestilte og kl 20.15 hvor Medina netop var gået på, efter et par minutters forsinkelse kunne vi ingen steder komme.
Der var simpelthen propfyldt alle steder. Da jeg havde været til fed fredag før, synes jeg det var underligt der var SÅ propfyldt, men man skal ikke skue en hund på hårene og Medina er et stort navn, så hvorfor skulle hun ikke kunne fylde Tivoli friheden. Det viste sig så også at Medina fik godt og grundigt fyldt Tivoli, hun slog nemlig publikums rekord i Tivoli friheden. Sådan!

 Medina var Medina igennem hele koncerten, fyyyyldt med kærlighed til sine fans og iført så lidt tøj som muligt.
Og til alle i blufærdige mennesker derude. Kan man gå i de dragter Medina har på og stadig se så flot slank og lækker ud, så ville ALLE gøre det. Så pak jeres blufærdighed sammen og dans for fanen!

Medina leverede nye som gamle sange og nogle gamle sange var peppet op, og lavet en smule ved, nogle havde endda dubstep ind over, det var altså bare en fest uden lige. Og det var selvom jeg fanme næsten stod aller bagerst.

Billede fra hvor jeg stod under hele koncerten, alligevel fik jeg en fed fest med!

Når medina bad folk klappe med så stod folk heeeeelt nede bagved, endda bag mig også og sang, dansede og klappede med som bare fanen. Det var alt i alt en rigtig lækker koncert, og man gik derfra med et smil.

Jeg indrømmer ærligt at Medina fan er jeg ikke, men hendes musik kan jeg godt lide, og den måde hun er på en scene gør bare at jeg bliver mere og mere glad!
Hun leverede varen, hun sørgede for alle havde det godt, hun fik folk med og hun var ikke en typisk diva der bare kommer ind og siger se mig.
Hun synger live og hun synger SMUKT live!

Super oplevelse synes jeg og helt sikkert ikke sidste gang jeg skal se Medina.

NKOTBSB - Once in a lifetime

Jeg tror vi alle (piger mest) har haft et crush på et eller andet boyband tilbage i teenage tiden. Måske har vi det stadig, og for nogle andre er det bare blevet en fortid, og noget man lyttede til da man var teenager.

For nogle måneder siden skriver min veninde til mig om jeg ikke vil med til NKOTBSB koncert i Herning til maj. Og jeg tænker ved mig selv, hvad helvede er det? Jeg finder dog hurtigt ud af at det er New Kids on The Block og Backstreet Boys slået sammen til én og samme koncert.
Jeg var Backstreet Boys fan da jeg var mindre, og jeg havde da cd'er og plakater, og jeg dyrkede dem som man huske at man dyrkede sine teenage idoler, hvem de så end var.
Jeg tog i mod min venindes tilbud om at være hendes ledsager, og hun var selv NKOTB fan (New Kids on The Block).

Dagen kom hvor vi skulle mod Herning, og jeg var da spændt på hvad der ventede, de havde tourneret meget rundt i Europa og det var ikke skuffede fans der gik derfra. Så forveningerne til en god aften var der helt sikkert, men jeg var stadig ikke total ekstatisk eller noget over at skulle se dem.

Vi ankom til Boxen i Herning kl. 16.45 hvor dørene skulle åbne kl. 17.00 og det gjorde de jo selvfølgelig ikke. Det var så koldt og stå der og fryse, men vi kom da endelig ind og fandt en rigtig fed plads med kun 'en person foran os hver og så kom hegnet som adskilte publikum fra scenen. Så vi var meget tilfredse med vores pladser.

A Friend in London

Opvarmningen til NKOTBSB var A Friend in London, og jeg må ærligt erkende jeg stadig kun kender deres melodi grandprix sang, men den sang de også så jeg sang da med. Jeg synes de var rigtig gode, og det var Howie D fra Backstreet Boys der var inde introducere dem. Han og Tim (forsanger fra A Friend in London er personlige venner).
A Friend in London fik sat gang i publikum, og stemningen var der helt sikkert. De spillede kun en halv time, men de gjorde det rigtig godt, og folk gik amok da Tim sagde at grunden til der løb et kamera rundt på scenen var fordi de var igang med at skyde deres nye video.

Efter A Friend in London, var der et sceneskift på en halv time, og så blev rummet helt mørkt. Der faldt et hvidt kæmpestort stykke stof ned fra en stang der hang oppe under loftet, og på den blev hvert medlem fra NKOTBSB præsenteret med billede og navn. Der blev skreget helt vildt.
Så faldt det hvide stykke til gulvet og der stod de alle ni, pisse flotte og bare klar til at fyrer den af. De startede med en cover version af Coldplays Viva La Vida merged med Backstreet Boys' "The One" og NKOTB's "Single". Det lød virkelig fantastisk og alle ni var på lige fra starten.

Koncerten forløb sådan at først kom NKOTB på, efter den fælles intro, så var det BSB og så NKOTB igen og så videre. Der blev sunget nogen af de klart bedste sange fra begge parter. Sceneskiftet var helt fantastisk. Der blev helt mørkt og pludselig stod det andet band der. Sådan var det hele vejen igennem, rigtig flot og professionelt.
De havde et podie som de løb ud på hele tiden, og nede i enden var en rund rampe som hævede og sænkede dem, det samme var der på selve scenen.

BSB på rampen som var over scenen.

Denne rampe blev benyttet meget og det gav en rigtig fed effekt. Man var nødt til hele tiden at kunne vende sig, i hvert fald der hvor vi stod ellers kunne man ikke se det der foregik bag os som var det bagerste af rampen.

Siderampen, som blev brugt meget.

Jeg var kommet som BSB fan og derfor er der måske lidt mange billeder af dem, men de var bare så over fede. De gav den hele armen og det gjorde NKOTB også. Jeg havde lidt frygtet at de var kommet med en følelse af at Danmark skulle overståes fordi vi er et lille land og at Boxen ikke var udsolgt. Der var slet ikke noget at rafle om, de elskede at være der. Så det var bare den fedeste stemning de smed.

Igen på toppen af rampen over scenen, denne gang med bassisten.

Der var stort set nyt tøj for hvert eneste sceneskift, og det var bare så sød en trøje AJ startede ud i, han havde en tank top lignende trøje på, hvor der bag på stod "Daddy to be". Det var så sødt fra en ellers noget hård AJ, som man kender ham fra andre live shows. Billedet nedenfor er igen Backstreet Boys, som fremfører en sjæler for fire udvalgte fans. De blev fundet blandet publikum, under selve koncerten. Det må have været helt vildt og side oppe på den stol og have en Backstreet Boy for sig selv i hele fire minutter. De sluttede sangen af ved at falde på knæ foran deres fan og synge acapella (sang: "Ill never break your heart").

Der bliver sunget til fire meget heldige BSB fans.

Begge bands havde bygget deres setliste op så de passede sammen, ligefør BSB's sjæler som ses herover, var det NKOTB som sang deres, og det var blandt andet med "I beloving you forever". Hvor Jordan leverer et fuldstændigt sindsygt stemmeleje. Han holder den længe, han holder den højt og han lyder fantastisk. Folk var ellevilde.

Brian i hans flotte suit.

BSB settet begyndte med "Show me the meaning of being lonely", som blev sunget smukt og med rigtig meget indlevelse. Ovenfor her ses, BSB suit til deres sjæle set, og Brian som er min absolut ynglings BSB så helt vildt godt ud i dette suit!

Brian og Howie D

Så kom der godt nok også gang i den igen, og nu var NKOTB iført noget militær agtigt tøj og de hoppede rundt på scenen. Hele NKOTBSB kom ud til publikum, vinkede, gik ned i knæ og rørte ved fans-hænder, sendte hånd hjerter ud og gav masser af luftkys. Det var helt vildt så meget de virkelig sang TIL publikum og virkelig fik folk med til at være en del af den stemning de selv havde på scenen.

Jordan!

Jordan, Donnie og Joey var helt ude ved scenekanten flere gange og gav den bare gas. De har de fleste vokaler i NKOTB's sange men jeg synes bestemt ikke Danny og Jonathan holdte sig baggrunden, og det var kun godt. Dog skal Donnie prale af sin overkrop, hvilket han gjorde flere gange, herunder har han revet en tank i stykker!

Donnie, som gerne smider trøjen. Han vil gerne gifte sig med danske fans og bo i Danmark. Det synger han i hvert fald.

NKOTB i deres militær outfit, på en af sideramperne, som begge bands også var rigtig flittige til at benytte. Der blev vinket til dem der havde sidde pladser og der blev råbt og skreget. Det var fedt.

NKOTB i deres militær outfit på siderampen.

Det blev igen BSB's tur og de kom ind i noget meget casual outfit. Billedet herunder er taget lige kort tid efter at jeg fik et vink fra AJ. Jeg var lige ved at dø, men jeg klarede mig jeg var bare helt oppe og kører over at han spottede mig og vinkede fordi jeg vinkede til ham. Det var SÅ fedt. Den følelse kan ikke beskrives med ord.
I dette set havde Brian også nogle meget neon pink sko på. Hvis du mener hans habit er pink, så har du ikke set hans sko!!

BSB med nogle rigtig fede danse moves.

Et rigtig smukt set ventede fra NKOTB hvor de var klædt i hvidt. De var SÅ flotte og de sang fantastisk!!

NKOTB i hvidt, de var sku lækre.

Som koncerten kom længere og længere frem i sit løb så blev jeg mere og mere hæs for jeg skreg højere og højere. De blev bare ved med at imponere og være på også selvom hele koncerten varer over to timer. Det var så fedt at opleve to bands der med BSB har været fremme i 19 og NKOTB som har eksisteret i over 25 år! At de stadigvæk kan få piger til at skrige helt vildt, og de kan stadig danse, de kan stadig synge helt fantastisk og de kan leverer et show hvor du står tilbage mundlam og hæs som barer fanen.
Der kommer lige lidt billeder her ned af:

Brian.....

Brian.....

HEY! Howie D.

Til slut var der igen et merge med NKOTBSB sange, og først præsenterede de bandet mens de var lækre i suits, og sang blandt andet "Dont turn out the lights". Hvor der så igen var sceneskift, og så var der en NKOTB vs. BSB battle, hvor de gjorde lidt grin med hianden sange og danse. Der var de klædt i street gear. Det var en sports cardigan i rød og hvid, hvor der stod DENMARK hen over dem alle sammen.

Næstsidste outfit, og præsentation af band.

Den her skulle lige med. Donnie der løber med et dansk flag fra en fan over hovedet.

Efter battlen mellem NKOTB og BSB, i Denmark trøjer!

Alt i alt var det en virkelig fed oplevelse. Det er svært at beskrive med ord hvor ville de faktisk var ALLE SAMMEN, og jeg kendte INGEN af NKOTB's sange, det var kun BSB jeg kom for, og jeg var ellevild hele vejen igennem denne super fede koncert!

Den ligger helt klart i top 10 over bedste koncert oplevelser jeg nogensinde har haft!

!!TAK NKOTBSB!!

Sangerinde aften på HeadQuaters i Århus

Her midt i en svær eksamenstid for mit vedkommende, er det nu rart med lidt adspredelse til at klare tankerne og måske bare lige hengive sig til øjeblikket hvor eksamen ligger bagerst i hovedet.
Det var sådan jeg tænkte at onsdag skulle bruges, først en hygge tur på strøget med min veninde, hvor vi endte på Joe & the Juice inden turen gik på HeadQuaters.

Juicer fra Joe & the Juice... mmmm

Ankommet på HeadQuaters, lige kort før kl. 19. Min veninde og jeg nåede endda lige at få de to sidste lydprøver med, og man må sige at HeadQuaters, som jeg personligt aldrig har besøgt, var et hyggeligt lille sted. Der var ikke kommet særlig mange mennesker, men nu var klokken heller ikke så meget endnu, så vi brugte tiden på lige at få hilst på den ene af sangerne Henriette Andersen, som både min veninde og jeg har fulgt i forbindelse med TV programmet The Voice på TV2.

Stille og roligt kom der flere og flere mennesker, men HeadQuaters var ikke fyldt, og de fleste var mennesker som de tre sangerinder kendte. Jeg bekymrede mig lidt om der ville komme flere, og synes da det var synd når nu så talentfulde sangerinder stiller sig op en onsdag for at synge, og så for kun 40 kr. i indgang havde jeg troet det var noget der trak.

Om ikke andet var, så begyndte musikken og Sarah var første sangerinde på scenen. Det var tydeligt at se at Sarah var nervøs, og hun havde kun sin computer med instrumentale versioner af numrene hun sang, på.

Det medførste desværre at to gange, holdt musikken op med at spille og vi fik lov at hører Sarah Acapella, men det var jo ikke meningen. Det var rigtig synd for ellers en utrolig talentfuld stemme, at blive afbrudt på denne måde. Hun tog det dog meget pænt og publikum prøve at geare hende lidt op igen ved at klappe til lydmanden havde styr på lyden.

Sarah

Sarah sang fire sange, og det var først ved fjerde sang jeg virkelig følte jeg hørte Sarah's stemme. Jeg vil gerne hører hende igen baseret på hvad jeg har hørt da jeg tror der gemmer sig et uhyrer stort talent bag denne søde pige.

Næste levende billede var Mette Maj, som havde sit eget keyboard med. Her kom der også en noget nervøs pige på scenen, som starter med at fortælle hun vil synge sin egen fortolkning af Medina og Burhan G's sang, 'Mest ondt'. Sangen var utrolig smuk, og helt igennem en rigtig flot fortolkning.

Jeg ved ikke om det var nervøsitet, nerver eller bare det at skulle synge foran sin egen familie og venner, men Mette holdte sig utrolig meget til sit lille stativ med noder eller sangtekster... eller begge dele. 

Mette Maj

Hun sang helt igennem smukt, og det var en rigtig god oplevelse at hører hendes fortolkninger af alt fra Medina til Chris Medina. Mette var rigtig god til at lave sangene til hendes egne og selvom man kendte sangene fra større kunstnere, så var det som om Mette gav dem et nyt liv.

Der var lidt pause imellem sangerinderne, så fik lige fat i Sarah og Henriette.

Sidste sangerinde for den aften, var Henriette Andersen. Hun har også tidligere været med i gruppen Fireflies, som deltog i X-Factor, og senest har Henriette deltaget som sangerinde i tv programmet The Voice på TV2, hvor hun på Lene Nystrøm's hold blev fravalgt i battlen. Her sang hun duet med Mathias Pachler som røg i finalen.

Nok om det, det er Henriette det handler om nu. Hun undtog scenen med en guitar og starter ud med at sige hun lige skal have sat lyd til. Der er helt stille og hun får sig sat. Hun fortæller hun er meget nervøs for hun har aldrig optrådt for så mange som hun kender på samme tid. Nervøsiteten blev dog holdt nede med en joke i ny og næ.

 Henriette

Jeg synes personligt ikke at nervøsiteten var noget der kunne ses, hun klarede det rigtig godt og startede med en sang fra hendes ynglingsartist Taylor Swift. Klangen som kommer fra Henriettes mund når hun åbner den er nærmest ubeskriveligt, og det er derfor meget svært for mig at sidde og beskrive den her.

Selvom Henriette selv spiller guitar og synger vildt godt, så sang hun også mest cover numre, men pludselig sagde hun at denne sang ingen intro havde, men at den vist nok hed 'Jump'. Efter sangen var færdig kunne hun afslører at det var en sang hun selv havde skrevet, og så blev bifaldet lige en takt højere.

Henriette

Aftenen var færdig for live musikkens side da Henriette var gået af scenen. Det var rigtig fantastisk, og en god måde hvorpå nye talenter kan vise deres lys, ved at stille op lige før de lidt mere kendte ansigter.

Jeg er stadig skuffet over at der i Århus by ikke mødte flere op til en oplagt hyggelig aften. Desværre er det jo deres kvaler mens vi andre blev en oplevelse rigere og fik renset ørergangene med silkeblød sang og hyggelig stemning.

Det eneste jeg kan sige er, hold øje med disse tre sangfugle, før eller siden brager de igennem!

Surfact indtager Studenterhuset i Århus

Lørdag, så kom du endelig og du var længe ventet. Billetten lå klar på køkkenbordet og jeg glædede mig!

Den stod på koncert med fantastiske Surfact i Studenterhuset i Århus, det var første gang jeg skulle se Studenterhusets 'nye' lokaler siden de flyttede nede fra havnen og for Surfact var det deres sidste koncert på deres forårstourné.

Vi var der 20 minutter før dørerne åbnede og alligevel var vi de første der ankom, lokalerne var ret store og sidst jeg så Surfact var på musikcafeén som var en del mindre men også langt mere hyggelig.
Da opvarmningsbandet The Boy That Got Away gik på, var lokalerne stadig ikke fyldte, og der var ikke det store fremmøde.
Alligevel synes jeg The Boy That Got Away havde nogle stærke sange og de lød rigtig godt. Som opvarmning til Surfact var de rigtig gode. De var i samme genre, og formåede også at få folk op af stolene og tættere på scenen. Selvom jeg ikke kendte til bandet, tog jeg mig selv i at rocke med på deres beats.

Jesper

Da Surfact kom på efter 30 minutters opvarmning, med The Boy That Got Away var menneskeskaren ikke blevet meget større. Mine to veninder og jeg var kommet for at støtte op om bassisten Niels, og selvom Surfact er nyt bekendtskab for mig, så nyder jeg virkelig deres musik. De er både rockede på den helt fede måde, men samtidig også meget følelsesladede... også på den fede måde!

Surfact!

Vi stod selvfølgelig helt oppe foran og rockede med fra start til slut, jeg kender ikke alle deres sange, men da de spillede mest fra deres nye album kendte jeg det meste af settet som helhed.

Martin

Selvom der ikke var meget publikum (Magtens korridorer og Tim Christensen spillede samme dag andet steds i byen), så fik publikum Surfact til at føle sig velkommen. De råbte op til forsanger Jesper, at de skulle spille Sugar Kane og jo flere sange som Surfact fik spillet, jo mere hoppen og dansen kom der i folk. Forsangeren fik sågar mine veninder og jeg til at stå og hoppe som tossede!

Niels

Surfact spillede to numre som ekstra nummer, og kom så endda tilbage på scenen med et ekstra ekstra nummer, nu når det var deres sidste aften.
Surfact gav den max gas, og lod sig ikke præge af det store lokale der fik publikum til at virke meget lille.
Alt i alt en pisse fed koncert, og helt klart et band der burde blive set mere til! De har lyden, de har teksterne, og jeg mener helt bestemt at rigtig mange mennesker er gået glip af et helt fantastisk band!

Mine to veninder og jeg, sammen med Niels (bassisten) som vi var kommet for at støtte!

En episk lørdag der levede op til sit navn

Det årlige Geologiske Symposium løb af stablen denne weekend (24.-26. februar), som en del af gruppen der stod for arrangementet var der nok at se til.
For ikke at kede læsere med hvad der foregår ved sådan et arrangement, vil jeg smutte over til lørdag aften hvor der var fest og farver i den matematiske kantine på Århus Universitet.

Aftenen startede med lækker buffet, hvor der var forret, hovedret og lækkert ostebord som dessert. Kort tid efter maden var der arrangeret live band. Epic Saturday, hvor bassisten er en vaskeægte geologi studerende.
Det er anden gang jeg stifter bekendskab med bandet live og jeg må sige at oplevelsen bestemt ikke var dårlig.

Epic Saturday spillede op til dans med egne numre, som både indeholdt super fedt dansemusik men også nogle forholdsvis stille sange, så man kunne nå at smutte i baren, eller blot blive på dansegulvet og nyde stemningen. For stemning, det var der og vi taler stemning med stort S.

Der var stort set ikke en tom plads på dansegulvet, efter Epic Saturday havde spillet de første par numre.
Det var ikke den almindelige pardans, nej det virkede som om alle på gulvet dansede med alle og stemningen blev bare hævet højere og højere. Det samme skete for musikerne på scenen der ikke bare stod for at leverer musik. Der var gang i bandet, de var PÅ under hele koncerten og de sørgede for at publikum havde det super fedt og at der var god fest.

Da Epic Saturday slutter af med sidste nummer, bliver der omgående brølet "EKSTRA NUMMER" fra publikum, heldigvis så højt at de fem drenge sprang op på scenen for at give ekstra numre.
Det startede med et cover af Thunderstrike fra AC/DC, og selv her formår forsangeren at levere en helt fantastisk version af denne sang.

Det samme synes publikum som nu pludselig har dannet en kæmpe cirkel hvor der skiftevis kommer mennesker ind i midten og danser solo for alle andre. Der er højt humør og der bliver heppet på dem som står i midten, uanset om det er godt eller dårligt det de har gang i.

Men Epic Saturday er da slet ikke færdig, de levere mere end de sædvanlige tre ekstranumre, og jeg må indrømme jeg holdte op med at tælle for mine hænder var i fuld gang med at klappe af bandet.
Ekstranumrene bestod primært af covernumre, som blev fortolket rigtig lækkert, og de slutter så helt endeligt af med et af deres egne sange.
Det huede overhovedet ikke publikum da Epic Saturday gik af for denne aften, men det vigtigste var at bandet havde sat gang i en fest som bare fortsatte i højt humør og masser af glæde og dans.

Nok spillede Epic Saturday på en lørdag, så ordspillet skriver lidt sig selv. Alligevel vil jeg dog konkludere med at disse drenge VIRKELIG lever op til navnet om at være EPIC SATURDAY! Og for det skal der lyde et kæmpe tak for den fantastiske oplevelse.

Voice HAR virkelig Danmarks største stemme

Klokken er 5.08 på uret, jeg skal først op om to timer, men jeg er frisk som en havørn.
Jeg vælger at stå op og tage et langt bad, og få lavet mig en kop te. Jeg er stadig lidt syg selvom jeg havde håbet det ville være gået over.
I dag er en helt særlig dag, ikke fordi det er lørdag, men fordi jeg skal med toget til København kl. 8.28. Først skal min tatovering lige tegnes op, men det er minimalt så har skudt det til at tage cirka tre minutter.
Herefter kommer min kammerat og henter mig, og turen går så afsted mod Måløv, hvor Voice Danmarks største stemme, semifinalen afholdes.

Jeg er med toget alene til København, men det gør ikke noget jeg er netop begyndt at læse Mænd der hader kvinder, så tiden gik utrolig hurtigt. Ankommet kun fem minutter senere end planlagt til København H, så godt gået DSB.
Optegningen gik som smurt og jeg var ude inden jeg næsten var nået ind af døren. Turen gik nu sammen med min kammerat mod Måløv (hvor Voice afholdes), det virker måske som om det var ret tidligt at tage afsted, men Martin (min kammerat) ville gerne lige se hvor det var og så kunne vi da også lige snuppe en kaffe på vejen. Vi valgte at tage i Ballerup centeret hvor vi fik os en rigtig god kop kaffe, og fik gået os en tur i det lille center.

En god cappuccino!

Kl. 14.55 skulle vi hente min veninde Emilia og hendes to venner og nu er det altså snart Voice-tid, dog kun generalprøve men det kribler allerede i fingerne.

I Måløv bevæger vi os mod den store hangar hvor det hele foregår. Der er en del flere mennesker til generalprøve i dag, end der var for to lørdagen siden. Skidt pyt, vi fik nogle super gode pladser helt nede foran, så vi kunne rigtig se alle deltagerne. Inden det hele gik igang var der nogen der stod og tog billeder af deres børn i coach stolene, Emilia og jeg kunne ikke dy os, specielt fordi Emilia ligner Lene Nystrøm.

Døm selv. (Emilia i Lenes stol)

De første toner der rammer mine ører er nogle bekendte nogen, jeg kan tyde med det samme at det igen er tid til de fire coaches til at lave en fællessang, denne gang fra Sort Sol og hvad andet end Next Century.
De fire coaches stiller sig klar og vi kan som publikum bare nyde at de fire coaches giver os en version af Next Century som er super fed.

Next Cenury - Sort Sol

Generalrøven forløber uden megen afbrydelse, og de otte fantastiske sangere brager igennem med deres sang som om de aldrig har lavet andet i deres liv. Der er blevet valgt utrolig flotte sange, og deltagerne tager dem under huden som om de selv havde skrevet dem. Der er ikke meget plads til kritik i denne omgang.
Generalprøven med en lodtræknings afgørelse er overstået inden den nærmest begyndte og vi er på vej ud for at gå ind igen, til Voice live!

Vi venter og venter i evigheder, føles det som, og rummet vi står i bliver mere og mere varmt. Det bliver godt at få jakken af.
Endelig får vi lov til at gå ind i studiet og vi får nogle pladser som er en smule til højre men stadig lidt bag dommerne. Vi sidder så vi kan se hele scenen, vi sidder faktisk rigtig godt. Vi var alle meget klar, kl. er 19.34 og pauseklovnen Abel gør sig klar til at fortæller regler som ingen har gjort det før. Den mand er sjov og skal bare ses.
Vi når til det punkt hvor teaseren skal laves og vi bliver bedt om at klappe som sindsyge.
NU er der ikke længe til at det hele bliver live.

Så er vi KLAR!

Der bliver talt ned, på storskærmen bag scenen vises det som landets seere kan se og vi er ved et flashback fra sidste uges Voice.
Nu stilles der om til os og Morten Resen kommer på scenen for at fortælle alle at nu er vi igang med semifinalen.
Hver deltager bliver præsenteret en for en, og de synger holdvis denne gang. Lineup:
Rosa og Mathias (Lene)
Liv og Nanna (Steen)
Freja og Bjarne (Sharin)
Noa og Kim (LOC)
Dommerne forsvinder uhyrer hurtigt da der bliver slukket for kammeraerne. De skal nu give deres deltagere point. Det er nervepirrende og alle otte deltagere var uanmindeligt gode!

Tilbage til afgørelsen, som bliver utrolig hård.

Deltagerne på scenen sammen med deres coach.

Først bliver det Noa som må forlade Voice, med 100 point fra LOC er de stemmer hun fik fra seerne ikke nok og Kim er i finalen. På Sharins hold lod Sharin seerne vælge og her var det Bjarne der vandt Danmarks hjerte. Lenes hold måtte med en fordeling på 60 til Rosa og 40 til Mathias se en knust Rosa, som kun fik 31 point af seerne, forlade scenen. Det var ikke et nederlag hun var klar på og Lene måtte faktisk følge Rosa ud fra scenen. Rosa græd meget, og træk vejret meget hurtigt i Lenes arme. Liv som stod tilbage på scenen så ikke ud til at nyde hvad der skete. Moren som ikke kan løbe ud og trøste sin datter, nej hun måtte stå tilbage og få 90 point fra sin coach Steen, mens hendes meddeltager Nanna fik 10 point. Seerne gav Liv yderligere 76 point, og dermed gik Liv videre i Voice.
Liv og alle de andre finalister skulle synes en bid af en af deres finalesange og man kunne tydeligt se en Liv der gjorde alt for at holde hovedet koldt selvom hun viste hvordan sin datter havde det ude bagved.
Liv leverede en præstation uden lige og hele studiet bakkede hende 200% op ved at klappe, rejse sig op og gå helt amok. Hvor må det have været svært at stå der.

Kort tid efter bliver der takket af og der bliver sagt: "Vi ses næste lørdag til Voice Finalen!". Vi rejser os og går ud til bilen mens vi diskutere i fællesskab om de rigtige røg ud. Der er blandede følelser og det er jo fantastiske ved musik, det røre mennesker på helt forskellig måde.
I toget er der kun Emilia og jeg tilbage, vi har haft en god tur og vi er i Århus kl. 3.01, det bliver en laaang tur hjem, i sær når ens sidekammerat falder i søvn.... suk!

Sovende Emilia.

Jeg er ikke træt, så jeg hiver min bog frem og nyder stilheden der er i et tog som kører om natten, alle sover nærmest.
Tilbage i Århus, støder jeg ind i en kollega og vi aftaler at splejse en taxa, YES! Så skal jeg ikke vente på at der kommer en bus kl. 4 først. Kollegaen har været over og se boksning, det havde også været en stor oplevelse for ham.

Nu er kl. mange og jeg ligger endelig på min pude. Det har været en helt fantastik dag i selskab med de smukkeste mennesker. Det er ikke sidste gang jeg gør det.