Det årlige Geologiske Symposium løb af stablen denne weekend (24.-26. februar), som en del af gruppen der stod for arrangementet var der nok at se til.
For ikke at kede læsere med hvad der foregår ved sådan et arrangement, vil jeg smutte over til lørdag aften hvor der var fest og farver i den matematiske kantine på Århus Universitet.
Aftenen startede med lækker buffet, hvor der var forret, hovedret og lækkert ostebord som dessert. Kort tid efter maden var der arrangeret live band. Epic Saturday, hvor bassisten er en vaskeægte geologi studerende.
Det er anden gang jeg stifter bekendskab med bandet live og jeg må sige at oplevelsen bestemt ikke var dårlig.
Epic Saturday spillede op til dans med egne numre, som både indeholdt super fedt dansemusik men også nogle forholdsvis stille sange, så man kunne nå at smutte i baren, eller blot blive på dansegulvet og nyde stemningen. For stemning, det var der og vi taler stemning med stort S.
Der var stort set ikke en tom plads på dansegulvet, efter Epic Saturday havde spillet de første par numre.
Det var ikke den almindelige pardans, nej det virkede som om alle på gulvet dansede med alle og stemningen blev bare hævet højere og højere. Det samme skete for musikerne på scenen der ikke bare stod for at leverer musik. Der var gang i bandet, de var PÅ under hele koncerten og de sørgede for at publikum havde det super fedt og at der var god fest.
Da Epic Saturday slutter af med sidste nummer, bliver der omgående brølet "EKSTRA NUMMER" fra publikum, heldigvis så højt at de fem drenge sprang op på scenen for at give ekstra numre.
Det startede med et cover af Thunderstrike fra AC/DC, og selv her formår forsangeren at levere en helt fantastisk version af denne sang.
Det samme synes publikum som nu pludselig har dannet en kæmpe cirkel hvor der skiftevis kommer mennesker ind i midten og danser solo for alle andre. Der er højt humør og der bliver heppet på dem som står i midten, uanset om det er godt eller dårligt det de har gang i.
Men Epic Saturday er da slet ikke færdig, de levere mere end de sædvanlige tre ekstranumre, og jeg må indrømme jeg holdte op med at tælle for mine hænder var i fuld gang med at klappe af bandet.
Ekstranumrene bestod primært af covernumre, som blev fortolket rigtig lækkert, og de slutter så helt endeligt af med et af deres egne sange.
Det huede overhovedet ikke publikum da Epic Saturday gik af for denne aften, men det vigtigste var at bandet havde sat gang i en fest som bare fortsatte i højt humør og masser af glæde og dans.
Nok spillede Epic Saturday på en lørdag, så ordspillet skriver lidt sig selv. Alligevel vil jeg dog konkludere med at disse drenge VIRKELIG lever op til navnet om at være EPIC SATURDAY! Og for det skal der lyde et kæmpe tak for den fantastiske oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar